Marianne køkken

I Børnehuset er det vores søde køkkendame, Marianne og hendes køkkenmedhjælper Ditte, som forestår al madlavning til alle børnene i Børnehuset, samt sætter menuen for morgenmaden til alle de børn, som møder ind tidligt.

Køkkenet er i centrum af vuggestue afdelingen, hvilket gør at børnene går i duften af mad hver dag. Vuggestuebørnene kigger ind til Marianne og Ditte, ser hvad de laver. Børnehavebørnene smutter ned og spørger til dagens menu og får en lille snak om dagens frokost.

Uddannelse:

Marianne har været i faget i 20 år. Hun er autodidakt i køkkenfaget. Hun har primært været i daginstitutioner, dog med et par afstikkere på fysiologisk hospital i Hornbæk og på Margarethagården.

Holdning:

Mariannes holdning til maden i Børnehuset Snerlen er, at det skal være et velsmagende måltid, det skal være krydret tilpas. Samtidig skal det være indbydende fade og skåle der kommer ind på stuerne. Så øjnene bliver fristet før maven. Det er vigtigt at maden er varieret, så børnene får de vitaminer, fedtstoffer og næringsstoffer, de har brug for i deres hverdag.

Marianne går op i at lave så meget som muligt fra bunden.

Læs mere på altomkost.dk og hos Fødevarestyrelsen på www.findsmiley.dk