Det pædagogiske arbejde i vuggestuen

Læs om dagligdagen, samt hvordan vi danner grupper.

Dannelse af børnegrupper

Når vi danner børnegrupper, hvilket oftest sker i april og maj måned, er vi meget opmærksomme på at der skal være så få skift mellem stuerne så muligt. Men da vi er en integreret institution skal vi hele tiden sørge for at der er plads til alle børn, samt alderssvarende krav, rytmer og aktiviteter.

Alle børnegrupper har hver deres stue med tilhørende fællesarealer, hvorfra de skal lære at bevæge sig ud i huset med støtte og opfordring fra medarbejderne. Vi anerkender barnet for det menneske det er og dets personlighed. Vi er en institution der skaber plads til forskellighed og ser det som en force at være nysgerrig, have medbestemmelse og være selv bestemmende. Barnet skal opleve, at der er plads til selvbestemmelse, så det kan afprøve sig selv og få bekræftet sine færdigheder med det mål at blive selvhjulpen i forhold til deres alder. Barnet skal have mulighed for udfordrende aktiviteter, og bevare den naturlige lyst til at afprøve sin egen kunnen. Børn skal have støtte og anerkendes for det nye, de prøver.

Dagligdagen

I dagligdagen har vi fokus på børnenes udvikling. Vi har grupper på tværs af stuerne, både i forhold til deres alder, men også deres udvikling. Vi har grupper som fx turgruppe, læsegruppe, rytmikgruppe. Endvidere laver vi bl.a. årstidsbestemte aktiviteter, øver børnene i sociale færdigheder, vi lærer at lege sammen og være sammen. Vi er også fokuserede på måltidet, som en vigtig læringsproces, hvor børnene bl.a. øver selv at hælde/øse op. Samtale ved bordet prioriteres for derved at få en fællesskabsfølelse i gruppen. 


Kvalitetsrapport

Læs vores kvalitetsrapport 

Kvalitetsrapport Dagtilbud 2016-2017.pdf