Skiftetøj

Hvorfor skal mit barn have skiftetøj med og hvad bør der ligge i deres kasse

Alle børn skal have skiftetøj liggende i deres kasse. Det er forældrenes ansvar at sørge for dette, for at tøjet passer til barnets størrelse og til årstiden.

I Børnehuset har vi intet skiftetøj, som vi kan tilbyde børnene, hvorfor det er meget vigtigt, at I forældre sørger for, at der altid er nok tøj til rådighed.

I vuggestuen bør forældre overveje særligt tøj, som kan bruges, når barnet sover til middag. Dette foregår altid udenfor i krybber/barnevogne.

I børnehaven er vi ude hver dag, også når det regner og sner. Derfor er det vigtigt, at der altid hænger tøj på barnets garderobeplads, som passer til årstiden. Vi har ikke lånetøj eller sko til rådighed. 

Fx. 

  • Undertøj (Underbukser, undertrøje eller bodystocking (kun vuggestuen))
  • Strømper
  • Bukser
  • T-shirts
  • Sweater

Husk: Navn i barnets tøj, sko og sut, så det kommer tilbage på barnets plads.